Min interesse for informatik rækker nogle år bagud. Jeg købte min første maskine engang i starten af firserne. Dengang hed maskinen ZX-81, og sprogene hed Basic og Z80-assembler.

Gennem de næste 20 år fyldte informatik mere og mere ved siden af lægeriet, og år 2000 sprang jeg ud af skabet som sundhedsinformatiker og blev ansat i Sundhedsstyrelsen i det, der dengang hed Enhed for Sundhedsinformatik (SESI).

Det vil sige ... sundhedsinformatiker blev jeg først i 2004, hvor jeg blev færdig med min master-uddannelse ved Aalborg Universitet.

Efter nogle år i Sundhedsstyrelsen startede jeg min egen lille biks med sundhedsinformatik - SundIT - som jeg siden har levet af. Jeg er noget så sjældent som en uafhængig, selvstændig, professionel sundhedsinformatiker.

Gennem de sidste 12 år har jeg lavet en del informatik. Nedenfor har jeg beskrevet nogle af projekterne, og du kan også finde en publikations- og foredragsliste.

Hvad laver en sundhedsinformatiker?

Jeg har været heldig. Jeg har haft opdragsgivere, som gav mig mulighed for at træde nye stier. Jeg har haft spændende opgaver på en forkant, som har udfordret mig og givet mig faglig bredde og overblik. Det nedenstående er blot en kort skitsering af, hvad jeg har arbejdet med.

Som kliniker nærede jeg ikke stor kærlighed til Sundhedsvæsnets Klassifikationssystem (SKS), som er tungt at danse med, og som dengang kun var publiceret som kodebøger. I år 2001 fik jeg lejlighed til at publicere kodeværket i en lidt mere nutidig form - jeg lavede SKS-browseren, som jeg senere fulgte op med resten af SKS-værktøjerne. Det var en opgave, der startede fra scratch og var i fuld bredde: etablering af site, layout, grafik, CGI-scripts, PHP-kodning, HTML-kodning, infrastruktur, hierarkisk brugerflade mm.

Jeg har siden fulgt SKS-værktøjerne op med en browser til at fremfinde diagnoser ved udfyldelse af dødsattester i Sundhedsstyrelsens Elektroniske Indberetningssystem.

Sundhedsstyrelsen udgav i oktober 2000 en version 0.2 af Grundstruktur for Elektronisk Patientjournal (GEPJ), som - set fra en klinisk synsvinkel - havde nogle iøjefaldende svagheder. Som et studieprojekt ved Aalborg Universitet var jeg med til at sammenligne den kliniske kerne af GEPJ med andre modeller af klinisk proces og efterfølgende - i Sundhedsstyrelsen - med til at udvikle den tværfaglige begrebsmodel, som udgjorde fundamentet i GEPJ version 1.0.

Arbejdet med den tværfaglige begrebsmodel inspirerede til et kontinuert begrebsarbejde med henblik på at slå bro mellem sundhedsvæsnets forskellige faggrupper ved at fremstille og autorisere en fælles dansk sundhedsfaglig terminologi. Fremstillingen af begrebsmodellen til GEPJ viste både en vej og en metode, men der manglede en organisation. Derfor lavede jeg i 2002 udkastet til det, der siden er blevet til Det Nationale Begrebsarbejde i Sundhedsvæsenet (NBS).

Frem til 2003 forestillede man sig, at SKS skulle være fundamentet for al struktureret informationsudveksling i sundhedssektoren. Imidlertid var den stive struktur en hindring, hvorfor jeg mastermindede strukturen til et polyaxialt indekseringssystem beregnet på klinisk anvendelse - PAXIS. Det kom nu ikke meget længere end til skrivebordet, hvor det blev overhalet af, at Sundhedsstyrelsen importerede SNOMED CT.

Jeg var ansvarlig for udviklingen af GEPJ's begrebsmodel frem til 2003, hvor det videre udviklingsarbejde delvist lagdes over i NBS.

Jeg har som kombineret studie- og arbejdsprojekt arbejdet med udviklingen af et databasesystem, som kan rumme og understøtte den begrebsmæssige analyse af SKS og STS. Væsentlige dele af dette arbejde ligger til grund for opbygningen af Begrebsbasen for Sundhedsvæsnet.

På grund af mit engagement i Sundhedsstyrelsens begrebsmodel for GEPJ deltog jeg i Begrebsrådets arbejdsgruppe "Klinisk proces". Jeg har endvidere bistået Begrebsrådets sekretariat med review mm.

Fra 2002 til 2005 var jeg i tiltagende grad involveret i udviklingen af GEPJ's logiske niveau - beskrivelsen af GEPJ ved hjælp af klassediagrammer, forretningslogik, usecases og XML-baseret dataspecifikation. Jeg var i slutningen af 2002 ansvarlig for at gøre FLPR-datasættet (indberetningen til Forløbsbaseret LandsPatientRegister) til en ægte delmængde af GEPJ - et arbejde, som er nærmere beskrevet her.

GEPJ blev afprøvet i stor skala i GEPKA-projektet, hvor jeg spillede en central rolle ved udformning af model, usecases, test-sæt samt dokumentation og formidling.

Fra 2002 til 2005 var jeg involveret i udviklingen af en erstatning for den 30 år gamle sygehus-afdelings-klassifikation. Jeg har udviklet den model, som oprindeligt lå bag Sundhedsvæsenets Organisationsregister (SOR) - udvidelsen af partnerskabstabellen til at udtrykke sundhedsvæsnets struktur i et dynamisk hierarki med decentral opdatering.

I 2004 blev jeg master i sundhedsinformatik fra Aalborg Universitet (AAU). Min masteropgave handlede om anvendelsen af arketypebaseret modellering i GEPJ - et emne, som på daværende tidspunkt var helt centralt i udviklingen af GEPJ og som stadig er centralt for udvikling og anvendelse af sundhedsfagligt indhold (SFI).

Som fortsættelse af mit arbejde med at udforme XML-baseret dataspecifikation for FLPR blev jeg i 2005 beskæftiget med afprøvning af Sundhedsstyrelsens forløbsbaserede patientregister - jeg udfærdigede sammen med 11.time de testset, som indgik i afprøvningen, og jeg fremstillede den GEPJ-simulator (FLXML), som blev anvendt til at generere de XML-baserede testset.

I forlængelse af mit speciale om arketypebaseret modellering var det oplagt at arbejde videre med SFI. I H:S var man i 2006 i gang med at samle et omfattende SFI-materiale, men manglede en infrastruktur for at kunne anvende materialet i et it-system. Først for H:S og siden for Region-H har jeg arbejdet med at tilvejebringe en sådan infrastruktur.

Som en aflægger af bestræbelserne med at finde en velegnet infrastruktur til Hovedstadsregionens SFI forestod jeg i 2006 modelleringen af et aktivitets- og standardplankatalog (ASK) som en del af regionens udvikling af et klinisk proces-modul.

Men ellers har SFI fyldt meget - både på det meget abstrakte niveau med at definere SFI og afklare de relaterede begreber, det mere operationelle niveau med at udforme en mock-up-baseret udviklingsmetode og det helt konkrete niveau med udfærdigelse og usability-test af kliniske brugerflader.

Og ved siden af har jeg haft muligheden for at lave informatik for søvnlaboratorier, speciallæger, tandlæger og i alle mulige andre sammenhænge...

Publikation

1. Galster G. Internettet - den anæstesiologiske infaldsvinkel. Ugeskrift for Læger 1998;160(5):603-605 (Kopi)
2. Galster G. SKS-browseren. M-IT 2000(4):4 (Kopi)
3. Galster G. SKS-browser i ny version. M-IT 2001(1):15-16 (Kopi)
4. Galster G. SKS-værktøjerne. M-IT 2001(3):9-11 (Kopi)
5. Galster G. Nyhedsbrevet M-IT Info. M-IT 2001(4):6
6. Galster G. Hvordan struktureres kliniske oplysninger i EPJ?
• Parallelpublikation: M-IT 2002(1):2-14 (Kopi)
• Parallelpublikation: Ugeskrift for Læger 2002;164(16):2192-2198 (Kopi)
• Parallelpublikation: Sygeplejersken 2002(15):26f (Kopi)
7. Galster G. medinfo.dk - what's up, doc? M-IT 2002(3) (Kopi)
8. Galster G. Grundstrukturen - lige nu... M-IT 2003(2) (Kopi)
9. Galster G. GEPJ-modellen - tak for hjælpen! Informatik & Sundhedsdata 2004(3) (Kopi)
10. Galster G. Som de blinde slås. Dagens Medicin 2006(4), 3. februar (Kopi)

Foredrag